5 grunde til, at Nik og Jays seneste comeback har gjort Danmark til et bedre sted

Der er nogle ting, man bare ikke forstår, hvis man ikke er dansker. Hvad ordet "hygge" egentlig betyder. At ironi eller smagen af gammel dansk kan være en god ting. Og at Niclas og Jannik fra Værløse altid vil have en uomstridt plads i den moderne danske sangbog.

I hvert fald er vi nået til et punkt, hvor vi danskere kollektivt ikke har andre valg end at tage vores omvendte caps og/eller do-rags af for de to værløsegenseres mirakel af en stadig-eksisterende karriere. "En dag tilbage" kom ud i 2004. Det var et år, før der overhovedet var noget, der hed YouTube. Årstallet er nu 2017. Det betyder altså, at Nik og Jay har kunnet kalde sig succesfulde, professionelle musikere, i længere tid end Ed Sheeran og Justin Bieber har været myndige.

Siden den spæde begyndelse hvor Nexus-sangfuglene overlevede udelukkende på blå Kings, rødvin og ubegribeligt store egoer, har de gjort karriere på at lege kylling med den danske befolkning, om hvad de kunne tillade sig at slippe afsted med. Og selv om rygterne om et breakup gang på gang har svirret, har vi ikke andre valg end at erkende, at det i tilfælde af atomkrig på dansk jord ville være kakerlakker og Nik og Jay, der overlevede.

Hvis du ikke allerede skulle have opdaget det, så er de tilbage. Igen. Værløses eneste OGs er lige nu aktuelle med singlen "Linje H", en homage til Storkøbenhavns sporvognsnetværk, og den rejse, der har ført dem hertil:

Vi besluttede vi os for at lægge duoens seneste comeback under mikroskopet for bedre at kunne forstå den ustoppelige kraft, der er Nik og Jay. Her er, hvad vi fandt ud af.

Hvilken forklaring kunne der være på ikke bare at eje, men tilmed at iklæde sig en FUBU-hættetrøje, som kaukasisk mand i 2017? Og lægge billedmateriale, hvor du har den på, ud på internettet? Som del af pressefremstødet for din nye single. For Us, By Us, det må alle vide på det her tidspunkt. Det virker umiddelbart som en racebetændt fashion faux pas så åbenlys, at den kan undgås med en enkelt udveksling med Siri.

Med mindre Niclas (i folkemunde kendt som "ham med det lange hår") nu er blevet så mægtig, at han er i stand til at besejre både racisme og fashion shaming. Touché, Nik. Og skud ud til Jay for at have indtaget en lavere profil fashionmæssigt, mens hans makker skamløst går all in.

Hvad gør man, når man allerede har opbrugt bagdele, fjederlyde og små piger, der synger, som gyldige emner i sin sangskrivning, men stadig brænder inde med et ønske om at optage sine mundlyde og dele dem med resten af landet? Man vælger noget så velkendt og folkekært som en S-togslinje og dedikerer en hel sang til det.

Vovet omgang med det danske sprog i rim som // plejed' at skrive rim i et s-tog / mod et bedre sted, baby, let's go // vidner om, at drengene bestemt ikke har mistet deres sans for at levere indhold, som den gennemsnitlige dansker kan forholde sig til. Togtemaet lader til at bygge på den symbolske (do-)rags-to-riches-tanke om, at det var på Linje H-turen mellem hjemstavnen Værløse og København, de to kulturkrigere påbegyndte karrieren. Hvor mange gange Nik og/eller Jay faktisk har sat fod i et S-tog gennem de sidste 15-20 år er i princippet fuldstændig lige meget.

Er det et forsøg på at appellere direkte til de mange S-pendlere, der med høretelefonerne på og blikket rettet mod det forbiflyvende landskab forestiller sig, at de er hovedpersoner i deres egne musikvideoer?

Hvordan har de fået deres navne op på Hovedbanegårdens displaymonitor? Vi er lige så mystificerede, som vi er imponerede.

Hvis du er nået hertil i dit liv uden at have udsat dine øregange for nogle af Nik og Jays engelsksprogede udgivelser, så gør dig selv en tjeneste og lad være. Det var en kort periode, som hele Danmarks alfapopdrenge ikke havde behøvet i deres ellers overlegne lyriske repertoire. Som en tryg forsikring om, at du fra nu og sikkert til din dødsdag vil kunne glæde dig til Niclas og Jannik på dansk, som du kender og elsker dem, ses drengene her foran en guldalderlig gul rapsmark med billedteksten "Nye danske tracks". Tekster som // Sig mig, at du gerne v' / Nye eventyr dukker op i det fjerne / og jeg råber: Doctor, Doctor!! Jeg tror, jeg har noget på hjerte // er til dig, der ubesværet gerne vil kunne synge med på en dansk sangtekst efter en enkelt gennemlytning – men selv dine ikke-danske venner kan synge med på relaterbare passager som // ya yayaya ya ya ya ya //.

Som Tom Cruise, Tom Delonge, B.o.B. og mange andre popkulturelle vismænd før ham er Niclas "Nik" Petersen nu steget op til et højere erkendelseniveau af ubestridt ekspertviden kun tilgængeligt for superstjerner. Det beviser han omkring syv minutter inde i den her Anders & Anders-podcast, med en fascinerende (slet ikke usammenhængende) forklaring af fænomenet "sacred symbol tour", en form for vanvittigt orienteringsløb, hvor folk åbenbart lader terningkast diktere deres dagsordener.

Og hey, allerede omkring tre og et halvt minut inde kommer det også frem, at det sgu er omkring 20 år siden drengene selv har været en tur med S-toget. Hvem havde troet det? Tænk, at sanseindtrykkene fra dengang stadig står så stærkt hos dem. Æd den, Eminem, med din bus-sangskriver-kliché-befængte 8 Mile film.

Nik og Jay unplugged. Fire ord, du umuligt kunne have troet ville gå godt sammen i en videobeskrivelse – indtil nu. For hvordan skulle H.C. Andersens Boulevards foretrukne temperaturtagere kunne folde sig ud i al deres pomp og pragt i et format, der er uforglemmeligt plettet med analoge udskejelser fra døgnfluer som R.E.M. og Nirvana? Men her sker det altså. Legenderne, i al deres storhed. Stearinlys. Nik, der tager udtrykket homeless chic til et nyt niveau. Mine damer og herrer, vi håber, I lytter med jeres hjerter, og sidder på jeres håndklæder.