En hurtig guide til at lyde skarp i pressede situationer

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Tonic

Har du noia på i sociale situationer? Så læs med her. Vi fik Jay Heinrichs, som er forfatter til bestselleren 'Thank You for Arguing: What Aristotle, Lincoln and Homer Simpson Can Teach Us About the Art of Persuasion' til at øse ud af sine retoriske guldkorn.

___

Der findes et udtryk på fransk, l'esprit de l'escalier, "videt på trappen". Tyskerne (som sikkert har stjålet deres udtryk fra franskmændene uden at ville indrømme det) kalder det Stehr Witt: "Trappevid." Det er det vittige svar, du først kommer på, efter du har forladt festen. En af de andre gæster drillede dig, gjorde nar af din skjorte eller fortalte en klam joke, og så stod du bare der og blomstrede. Det var ikke før sidst på aftenen, da du allerede var på vej ned af trapperne, at det perfekte modsvar dukkede op i dit hoved.

Trappevid. Man burde egentlig kalde det tabt-vid eller spildt-vid eller hvis-ikke-jeg-var-så-genert-havde-jeg-uddelt-verbale-øretæver-vid.

Bare for at spille med åbne kort så skal det siges, at jeg selv er introvert. Det er en af de altoverskyggende grunde til, at jeg begyndte at interessere mig for retorik, også kendt som overtalelsens kunst. Retorikken lærer os at skrue argumenter sammen, at holde taler ved enhver given lejlighed, og hvordan man får folk til at kunne lide en, når man åbner munden. Med andre ord så kan retorik hjælpe dig til i det mindste at ligne en ekstrovert. Lad os se på et par retoriske greb og begynde med det allervigtigste.

Den person, der får dig til at miste mælet, er ofte føromtalte fjols, som du ville ønske, du havde det perfekte modsvar til. Her er de gode nyheder: Den person tæller næsten aldrig. Medmindre han er en nær ven (og i så fald har du brug for at trimme vennekredsen), så er vedkommende sikkert ligeglad med, hvad du har at sige. Lige meget hvor vittig en kommentar, du får snøret sammen, så preller enhver fornærmelse af på ham.

Vær i stedet opmærksom på folk omkring dig. Hvem lytter med? Er der en gruppe af folk, du gerne vil imponere? Hvis ikke, så bare giv ham dødsblikket og gå din vej. Alternativt så slå det hen med et grin og se upåvirket ud. I retorikkens fagre verden handler det hele om dit publikum. Det er dem, du skal overbevise. Og tit er det ikke dem, der taler. Hvis du beslutter dig for at kaste dig ud i en verbal fægtekamp med tidligere omtalte narrøv, så husk på, at det er publikum, du skal vinde.

Folk spørger mig tit, "Hvordan overbeviser jeg en person om, at vedkommende tager fejl, når han/hun er helt overbevist om at have ret?" Lad være med at prøve. Man skal kun prøve at overbevise dem, der kan overbevises. Mit andet råd er at få folk omkring dig til at stole på dig. Det er den største gave, en genert person kan give sig selv. I stedet for at prøve at imponere en modstander med sit vid så prøv at få de andre til at se, at du er en fin fyr.

Introverte mennesker føler ofte, at de skal være hurtige på aftrækkeren og have det perfekte svar til en spydig kommentar klar på tungen. Jeg er selv forfærdelig til smalltalk og folk, der er påtaget vittige i sociale situationer, giver mig svedeture. Men så minder jeg mig selv om et enkelt faktum: Man behøver ikke være hurtig på aftrækkeren for at være vittig. Hvis du ikke kan komme på noget at sige, så bare lyt efter. Og sæt pris på din modstanders brug af sproget.

Sarkastisk nar: Flot skjorte.
Dig: Tak. Jeg troede ikke, du var den opmærksomme type.

Nar: Jeg er opmærksom på det smagløse.
Du: "Smagløs." Det ord hører man ikke så ofte.

Nar: Jeg bruger det kun ved særlige anledninger. Det må man sige, den skjorte er.
Dig: [Griner]

Hvis det var en konkurrence, hvor der blev uddelt point, så tabte du stort i sidste runde. Men husk på publikum. Der er sikkert nogen af dem, der står omkring jer, der har fået ondt af dig og beundrer dig for at holde masken (prøv at lade være med at rødme) Men spillet er langt fra ovre. Husk på, hvad din modstander sagde til dig – eller i hvert fald emnet – og bring det så på banen senere.

Nar: Jeg er kæmpe fan af Game of Thrones.
Dig: Det er overhovedet ikke smagløst.

Forbered et par udtryk, som du kan bruge, når lejligheden byder sig.

Dig: "Jo større vid, jo mindre mod." Det sagde Thomas Fuller i starten af 1700-tallet.

Det kan godt fungere, især hvis publikum er lidt nørdede i forvejen. Eller tænk i forvejen over en person, som folk garanteret hader, og beskyld så din modstander for at plagiere vedkommende.

Dig: Har Donald Trump ikke lige tweetet det? Eller var det en Kardashian?

Det er min yndlingsteknik for introverte. Lad være med at prøve at være den vittigste eller sjoveste person i lokalet. Det er alligevel ikke de folk, andre synes bedst om. Dem, folk holder mest af, er folk, som er åbenlyst er begejstrede for andre. Bare sig til dig selv, "Jeg elsker den her person, som sikkert er usikker på sig selv, men det er vi jo alle sammen." Jeg ved godt, det lyder lidt banalt, men bare prøv på at være det venligste og mest åbne menneske i lokalet.

Vinder du præmien som selskabets sjoveste deltager? Absolut ikke. Men nogle – de rigtige – vil holde lige så meget af dig, som du holder af dem. I sidste ende er det det bedste modsvar, der findes.